Fra Gårde og huse på Hannæs Gårdens navn: Højrislund Nuværende adresse: Lundvej 14 Matrikel: 9e med flere, Lund by Hartkorn: 4-1-1-1 Lars Svendsen Djernis: Var født i Lund 1845 som søn af forrige. Gift med Karen Marie Djernis f. Thomsen 1855. Han overtog sit fødehjem 1886. Ved folketællingen 1890 opholdt han sig i Ørum, Thy. På gården opholdt Svend Larsen Djernis, der var på aftægt, sig sammen med et par tjenestefolk. Parret solgte gården 1906. Ved folketællingen 1906 bestyrede broderen Thomas gården og fik hjælp af et par tjenestefolk. Lars Svendsen Djernis boede sammen med sin hustru på Bjerget. Han blev betegnet som jordbruger. De døde begge 1918 og ligger begravet på Lild kirkegård.